Menu
Kurv 0

Fastholder Easy-Up

Easy-Up er beregnet til mennesker, som af den ene eller anden grund har midlertidige eller permanente problemer med hænder, arme, fingre eller led. Det er en fastholder, som via vakuum sørger for at holde det emne, der sættes på den, fast på en flad bund. Dette gør det muligt at holde fast på eksempelvis glas, skåle og dåser, så du kan åbne dem, røre ingredienser sammen i dem eller hælde noget op i dem, uden de vælter. Easy-Up sørger for, at emnet står fuldstændigt fast, så du ikke skal bekymre dig om, at det flytter sig eller vælter, Derved bliver det lettere for dig at arbejde med det produkt, du skal bruge.


    Med Easy-Up er det muligt at

    ● Skrue låget af dit pilleglas med vitaminpiller eller medicin

    ● Røre våde og tørre ingredienser sammen i en skål

    ● Åbne syltetøjsglas og konservesdåser

    ● Dreje låget af flasker med skruelåg

    ● Åbne en flaske med kapsel med en oplukker

    ● Åbne din dåsesodavand selvom du kun kan bruge én hånd

    ● … Og meget mere

    Baggrunden for udviklingen af Easy-Up

    Inspirationen til Easy-Up stammer fra HandiGoods stifter, John Jensen, som i en periode ikke kunne bruge sin ene hånd. Fordi han oplevede, hvilket problemer dette gav, besluttede han sig for at udvikle et hjælpemiddel, der kunne komme problemet livs, og på denne måde opstod ideen til Easy-Up. Siden da har han udviklet mange andre produkter, som også er til at finde på HandiGood ved at klikke her.

    Nu med endnu flere funktioner

    I starten var Easy-Up udelukkende udstyret med en flad bund og muligheden for vakuum. I dag har vi også udviklet silikoneringe til den, som gør det muligt at bruge den sammen med varme ting. Silikoneringene gør det eksempelvis muligt at fastholde varme gryder og blødkogte æg. Derudover har vi udviklet en holder til Easy-Up, som gør det muligt for den at holde ordentligt fast på ½ liters flasker, dåser og mælkekartoner, som ellers har tendens til at vælte.

    Let at håndtere

    Easy-Up vejer lidt over 400 gram, hvilket gør den let at håndtere og at anvende. Dens lave vægt gør det også muligt at tage den med sig rundt, hvilket er en god egenskab, hvis man opholder sig meget uden for hjemmet, eller hvis man skal på ferie. Den skal tilsluttes en form for energikilde for at kunne fungere med vakuum. Vi fører både Easy-Up beregnet til batteri eller med en oplader, så den kan lades op.