Høj kundetilfredshed

Hurtig levering

Køb nu, betal senere

3 års garanti

0 0

Velfærdsteknologi på Dokk1

Handigood er med fra d. 3 december 2022 til d. 25 august 2023, når DokkX  sætter fokus på velfærdsteknologi på Dokk1 i Aarhus med udstillingen “Velkommen hjem – med velfærdsteknologi”. 

Velfærdsteknologi omfatter fantastiske værktøjer, der giver ældre og personer med handicap mulighed for at leve et mere uafhængigt liv. På udstillingen kan du se, hvordan teknologien kan hjælpe med at klare daglige gøremål. Det er den perfekte mulighed for at opdage de mange teknologiske muligheder, som kan gøre hverdagen nemmere. På udstillingen findes over 150 innovative hverdagshjælpemidler lige fra løsninger til hjælp i køkkenet til redskaber til træning af krop og hjerne. 

Henrik og Edith fra Handigood har sørget for produkter til udstillingen, som de har været nede at præsentere og udlåne. Det er derfor muligt at prøve, se og mærke alle fordelene ved hjælpemidlerne Easy-Up og Wheeleo – hjælpermidler som særligt henvender sig til mennesker med apopleksi og halvsidig lammelse.

Udstillingen er åben for alle, der er nysgerrige på alle de løsninger, der findes inden for velfærdsteknologi.

Vil du vide mere? Så kan du læse mere om udstillingen lige her
Billede af DokkX på en skyfri dag
Hvor foregår det?

Udstillingen har hjemme på DOKK1,

Niveau 2.2

Hack Kampmanns Plads 2

8000 Aarhus

           Åbningstider:

         Mandag: Lukket

         Tirsdag, onsdag og fredag: 10–15

         Torsdag: 13–18

         Første lørdag i måneden: 10–13

         Helligdage og Grundlovsdag: Lukket